,

Anbringelser af børn 

Anbringelse af børn sker enten ved en frivillig anbringelse eller tvangsmæssig anbringelse. Der er en række forskelle på de to typer.


     En frivillig anbringelse bygger reelt set på en aftale mellem dig og forvaltningen.

     En tvangsmæssig anbringelse er kendetegnet ved at en myndighed, dvs. kommunens Børn og ungeudvalg, træffer en egentlig afgørelse om anbringelse efter indstilling fra forvaltningen.


Derfor er der ved de tvangsmæssige anbringelser en række ankemuligheder. En tvangsmæssig anbringelse kan ankes til Ankestyrelsen. Får du ikke medhold i Ankestyrelsen, kan sagen indbringes for byretten i din retskreds. 

Om tvangsanbringelser

Vi behandler såvel tvangsfjernelsessager som sager omkring frivillige anbringelser, herunder sager omkring overvåget samvær, afbrydelse af telefonkontakten m.v.

Tine Andersson har en stor grad af viden og erfaring inden for området af anbringelse af børn både ved frivillige og tvangsmæssige anbringelser. Udgangspunktet er at sikre, at du som klient får den bedst mulige behandling af det offentlige.

Hvis du har problemer omkring samvær med et anbragt barn, bør du kontakte os. Det er kommunen, der har retten til at fastsætte samværet under anbringelsen. Dog skal Børn og Ungeudvalget involveres, hvis der er overvåget samvær. Ring til os for at få fastlagt, om der er tale om et egentligt overvåget samvær. Kommunerne undlader jævnligt at forelægge sagen for Børn og Ungeudvalget, således som ellers burde være sket. 

Andre fejl: Typisk begår kommunen den fejl, at samværet er afbrudt i mere end én måned uden at sagen kommer i Børn og Ungeudvalget (man kalder det afbrudt samvær, hvis der ikke har været samvær indenfor en 4 ugers periode - uanset grunden til det manglende samvær).

 
,