,

Om

Tine Andersson blev færdig som cand.jur. i 1988 og har haft advokatbestalling siden 1992. 

Tine Andersson er en særdeles erfaren procedør og har således deltaget i utallige møder i Statsforvaltningen, Børn og unge-udvalg, Ankestyrelsen og i retter fordelt over hele Danmark. Tine er også kendt som foredragsholder navnlig indenfor anbringelsesområdet, ligesom hun har deltaget i flere radio og tv programmer. Advokat Tine Andersson rådgiver på de skandinaviske sprog og på engelsk og deltager i rådgivningsarbejde. Tine Andersson er beskikket som advokat af Justitsministeriet i Danmark, og i 2005 blev Tine mediator/konfliktmægler via Advokatrådets efteruddannelse. Tines viden er ikke blot baseret på teoretisk viden, hun har også selv tre børn.

Advokatkontoret i tal

CVR nummer:
36101342

MobilePay:
48859

Nykredit Bank:
5490 0903092

Forsikring:
HDI Danmark

Klientaftaler
Advokatkontoret udarbejder klientaftaler til alle klienter. Straks efter sagens oprettelse vil du modtage en klientaftale indeholdende informationer om sagen og dens behandling. Der redegøres også for betalingen og hvorledes salæret bliver beregnet. 

Salærfastsættelse

Salæret i den enkelte sag fastsættes ud fra følgende kriterier: Sagens værdi eller betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald, den anvendte tid, herunder om arbejdet har måttet ydes uden for normal arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag, det med sagen forbundne ansvar og sociale hensyn. Udgangspunktet er, at vi tager sager med fri proces. 

Det vil dog forekomme, at der i enkelte sager - typisk af tidsmæssige grunde fordi den fri proces ikke vil dække tidsforbruget i sagen - afviser fri proces og honorering der er knyttet hertil. I så fald vil der blive givet besked herom. Du kan når som helst bede advokatfirmaet om at standse arbejdet med din sag. I så fald må du betale sa­lær efter de ovennævnte retningslinier for det arbejde, der er blevet udført. Der afholdes ikke gratis orienterende møder med klienter, da rådgivningen er en helt integreret del af sagsbehandlingen.

Hvis du ikke finder, at vi har levet op til den sagsbehandling du forventer, bedes du kontakte kontoret. 
Selvom vi gør os umage, vil fejl kunne opstå. Du har mulighed for at klage til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 22, København K.

 
,